Indstillet:
Hjerteafsnittet, Sundheds IT, Regionshospitalet Viborg

Kort beskrivelse af løsningen:
Hjerteafsnittet, Regionshospitalet Viborg er en akut afdeling med plads til 25 patienter. Logistik omkring akutindtaget, allerede indlagte patienter og planlægning af udskrivelse foregår via Klinisk Logistik.

Med en videreudvikling af Klinisk Logistiks funktionalitet vedrørende patientens behov for hjælp af plejepersonalet, har hjerteafsnittet indført farvekoder for patientens kompleksitet, ikke blot på den fysiske del, men patientens totale helhedssituation, således at der synliggøres mere end den fysiske plejetyngde.

Desuden er der udviklet på funktionaliteten i Klinisk Logistik med en Subitizer del, udviklet efter hjerteafsnittets ønske. Subitizer viser bl.a oversigt hvor mange patienter, der ligger i hver gruppe, planlagte udskrivelser, kommunetilhørsforhold og ”farvekompleksiteten”.

Ved anvendelse af "Fælles sprog med farver" ligger patienten i den "rette seng" med de "rette kompetencer" i det rette afsnit. Dette er med til at højne patientsikkerheden og er dermed også med til at give mere værdi for borgeren.

Ved anvendelse af "Fælles sprog med farver" fordeles patienterne også under hensyntagen til kompleksiteten i de enkelte grupper i afsnittet. Desuden giver "Fælles sprog med farver" bedre planlægning af flow til gavn for patientsikkerheden.

Læs mere her.