Formålet er at beskrive modregningsklausuler, lønforhold mv. - bl.a. i forbindelse med omplacering af medarbejdere som følge af besparelser, omstruktureringer mv.

Det sker, at en medarbejder af forskellige årsager som en personlig ordning indplaceres med en løn, der er højere end den løn, der hører til vedkommendes stilling.

Det forekommer især i de situationer, hvor en medarbejder ufrivilligt bliver overflyttet til en lavere klassificeret stilling, f.eks. fordi vedkommendes stilling nedlægges i forbindelse med omstruktureringer eller besparelser, eller fordi der af driftsmæssige hensyn kan være behov for at besætte stillingen med en ansøger med andre kvalifikationer. Også i rekrutteringssituationer kan der i helt særlige tilfælde opstå behov for her og nu at aflønne en ansøger på et højere niveau end stillingen er klassificeret til.

Når en medarbejder indplaceres med en for høj løn i forhold til stillingens klassificering, bør der samtidig tages stilling til;

  1. om medarbejderen skal beholde den højere løn uden tidsbegrænsning,
  2. om lønnen også skal reguleres fremover og i givet fald hvordan,
  3. om lønnen skal nedtrappes med fremtidige lønstigninger eller
  4. om lønnen over en kortere periode, f.eks. 2 – 3 år, skal nedtrappes til det lønniveau, der hører til stillingen.

Det er vigtigt, at der samtidig med at lønnen forhandles på plads for den nye stilling, forholdes til, hvordan den personlige aflønning skal håndteres fremover, således at problemstilling indgår i forhandlingsgrundlaget med den faglige organisation. Derved undgås fremtidige tvister.

Kontakt

Mette Flemming

Telefon: 2464 1898

Mail: metfle@rm.dk