Går du på anden orlov uden løn, udtræder du som udgangspunkt af bruttolønsordningerne, og aftalerne opsiges fra det tidspunkt, hvor du går på orlov.
Det vil dog være muligt at fortsætte i ordningerne, hvis du for eksempel går på uddannelsesorlov, pasnings/plejeorlov, international tjeneste eller anden kortere orlov og forventer at vende tilbage til en af Region Midtjyllands arbejdspladser. Dog maksimalt indtil udløbet af bindingsperioden.
Kan du fortsætte i bruttolønsordningen, betaler du omkostningen samlet, før du går på orlov. På grund af skattereglerne kan det ikke ske som bruttolønstræk, da du ikke modtager løn fra Region Midtjylland i orlovsperioden. Det betyder derfor, at skattefordelen falder bort i orlovsperioden. Du skal endvidere være opmærksom på, at du selv skal give din lokale HR-/lønafdeling besked om, at du i givet fald ønsker at fortsætte med ordningerne – før din orlovsperiode starter. I modsat fald opsiges aftalerne.