Arbejdsmiljøindsatsen

Arbejdsmiljøindsatsen frem til 2030 bygger på følgende:

  • Indsatsområder og mål for arbejdsmiljø i Region Midtjyllands Bæredygtighedsstrategi.
  • Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen.

Strategi for bæredygtighed 2030

Region Midtjyllands ”Strategi for bæredygtighed 2030” har følgende mål og indsatområder relateret til arbejdsmiljø:

Mål:

  • Vi vil være en attraktiv og socialt ansvarlig arbejdsplads med et bæredygtigt arbejdsmiljø og mangfoldig personalesammensætning.
  • Arbejdsulykker blandt nyansatte reduceres med 50 % inden 2030 (opgjort som ulykkesfrekvens for arbejdsulykker med fravær set i forhold til 2018).

Indsatsområder:

  • Vi sikrer udviklingsmuligheder for den enkelte gennem hele livet og indflydelse og gensidig fleksibilitet omkring arbejdstilrettelæggelsen.
  • Vi stræber efter, at flest muligt ønsker og har mulighed for at arbejde på fuld tid. Vi tager livsfasehensyn og sikrer mulighed for restitution.
  • Vi forebygger arbejdsskader, fysisk og psykisk nedslidning - og vi undgår at udsætte hinanden for farlige stoffer.

Trepartsaftale

Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen har følgende 4 delmål:

  • Arbejdsulykker: Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser – færre skal udsættes for arbejds ulykker.
  • Kemisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt arbejde med kemi – færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen.
  • Ergonomisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige fysiske belastninger.
  • Psykisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger.

RMU besluttede desuden den 8. december 2021, at der fremover skulle ske en styrket anvendelse af arbejdsmiljødata med henblik på forebyggelse og fokuserede indsatser/handlinger, og at de årlige, lovpligtige arbejdsmiljødrøftelser i hele Region Midtjylland bruges som omdrejningspunkt for at følge op på såvel kort- som langsigtede mål. Det blev desuden besluttet at styrke systematik og risikovurdering.

Årligt arbejdsmiljøfokus

Som led i den årlige arbejdsmiljødrøftelse besluttes der hvert år et særligt fokus for det kommende års arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdsmiljøfokus 2024

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af risikoadfærd - med vægt på psykologisk sikkerhed/tryghed, sikkerhedskultur, fremme af mening, fællesskab og samarbejde.