Mistanke om medicinsvind

Når der er mistanke om medicinsvind fra medicinrum er der en række tiltag, som ledelsen skal sørge for bliver gjort i forhold til optælling, forebyggende tiltag m.m.

Der kan læses mere herom i den regionale retningslinje:

Kontrolforanstaltninger ved mistanke om svind/tyveri og misbrug af medicin, regional retningslinje

Når der konstateres medicinsvind i medicinrum kan TV-overvågning/videoovervågning være et nødvendigt redskab til at opklare situationen. Videoovervågning er da også et af de ofte anvendte redskaber som kontrolforanstaltning inden for Region Midtjylland.

Videoovervågning kan bruges i en tidsbegrænset periode, når der er konstateret medicinsvind, men kan eventuelt også bruges som en forbyggende indsats, hvor et videokamera er opsat i medicinrum uden tidsbegrænsning.

Det skal bemærkes, at muligheden for videoovervågning i medicinrum uden tidsbegrænsning på et givet hospital vil være en Hospitalsledelsesbeslutning eventuel med forudgående drøftelse i HMU. Det er således ikke nødvendigvis alle hospitaler der benytter denne mulighed.

Opsættes videoovervågning i kategorien uden tidsbegrænsning, skal ledelsen løbende vurdere om videoovervågningen fortsat er nødvendigt. Såfremt behovet måtte ophøre, skal videoovervågningen ligeledes ophøre.

I de følgende blokke beskrives procedure for opsætning af videokamera og efterfølgende hvordan ledelsen skal agere efter der er opsat kamera og der efterfølgende opdages medicinsvind, der ikke umiddelbart kan forklares.